Øernes Revision https://oernes.dk øernes revision kan tilbyde en lang række af ydelser hvad enten du er selvstændig erhvervsdrivende, overvejer at starte virksomhed eller har brug for hjælp til privatøkonomien Fri, 13 Sep 2024 12:34:12 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.5 Øernes Revision i Nykøbing Falster flytter til nye lokaler https://oernes.dk/2024/09/13/flyttemedelelse/ Fri, 13 Sep 2024 12:34:11 +0000 https://oernes.dk/?p=3055 Nykøbing Falster, den 12. september 2024 – Øernes Revision har fornøjelsen af at meddele, at vi pr. 24. september 2024 flytter til nye og moderne lokaler på Slotsgade 11, 4800 Nykøbing Falster.

Flytningen til de nye lokaler markerer et spændende kapitel i vores virksomheds historie og vil give os mulighed for at tilbyde endnu bedre service til vores kunder. De nye faciliteter er designet til at skabe et mere effektivt og behageligt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, hvilket i sidste ende vil komme vores kunder til gode.

I anledning af flytningen inviterer vi til åbningsreception den 4. oktober 2024 fra kl. 12:00 til 16:00 i vores nye lokaler. Vi ser frem til at byde både eksisterende og nye kunder velkommen til en hyggelig eftermiddag med forfriskninger og mulighed for at se vores nye faciliteter.

For yderligere information, kontakt venligst Øernes Revision på telefon 5444 5455 eller via e-mail på nyk@oernes.dk

Bemærk, vores Vordingborg-afdeling bliver boende på Næstvedvej 2, Vordingborg.

Med venlig hilsen,

Øernes Revision

]]>
Er du vores nye kollega? https://oernes.dk/2023/09/04/er-du-vores-nye-kollega/ Mon, 04 Sep 2023 09:41:56 +0000 https://oernes.dk/?p=2872 Vi søger løbende flere kollegaer – revisorer, studentermedhjælpere og trainees – både på kontoret i Nykøbing og i Vordingborg. Helt aktuelt giver vi en kop kaffe, hvis du er revisor med minimum et par års erfaring, der søger nyt job i Nykøbing. Skriv til os på nyk@oernes.dk.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder hos teamet i Vordingborg, så kontakt vor@oernes.dk
Mere info: oernes.dk/ledige-stillinger/

]]>
HUSK at holde øje med E-boks – Opkrævning af indefrosne feriemidler https://oernes.dk/2021/08/04/husk-at-holde-oeje-med-e-boks-opkraevning-af-indefrosne-feriemidler/ Wed, 04 Aug 2021 11:10:36 +0000 https://oernes.dk/?p=2418 I perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 er der blevet indefrosset feriemidler på de ansatte i virksomhederne.

Hvis man løbende indbetaler feriepenge til feriekonto (eller anden feriekasse) har man allerede betalt de indefrosne feriemidler, og man skal derfor ikke gøre yderligere.

Har man feriemidlerne i virksomheden, eller har ansatte som har ferie med løn, er der nogle deadlines der skal følges fremadrettet.

Fra den 1. februar 2021 har man frivilligt kunnet indbetale indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Fond.

Dette er især interessant, hvis din virksomhed har indestående på bankkontoen og betaler negativ rente.

Man kan løbende indbetale for en eller flere af sine medarbejdere. Det er vigtigt at bemærke, at man betaler for hele medarbejdere, og man kan derfor ikke vælge f.eks. at betale 50% på hver medarbejder.

Hvis man ønsker at indbetale feriemidlerne frivilligt, skal det ske via virk.dk.
Når man først har valgt, at man vil indbetale frivilligt på et antal medarbejdere (og trykket godkend), så kan man ikke fortryde. Man skal overholde betalingsfristen, der fremkommer sammen med FI-koden.
Overholder man ikke betalingsfristen, vil alle de indefrosne feriemidler i virksomheden forfalde til betaling.

I juli 2021 og hvert år fremover får virksomheden en opkrævning fra Lønmodtagernes Feriemidler, hvor man skal svare om man vil indbetale eller fortsat beholde de indefrosne feriemidler i virksomheden.
Det er VIGTIGT at man reagerer på opkrævningen inden 31. august.
Hvis man ikke reagerer på opkrævningen inden fristen, vil alle de indefrosne feriemidler forfalde til betaling med det samme.

Er man i tvivl om man vil indbetale frivilligt eller ej, er det bedst at reagere og melde retur, at man stadig ønsker at beholde de indefrosne feriemidler i virksomheden. Man kan altid fortryde og indbetale frivilligt efterfølgende.

Hvis man har ansatte, der har nået folkepensionsalderen, har forladt Danmark eller er afgået ved døden vil disse automatisk blive opkrævet i juli, og det kan man ikke ændre på. Igen er det vigtigt at indbetale til fristen 1. september, da alle indefrosne feriemidler ellers vil forfalde til betaling med det samme.

Beholder man de indefrosne feriemidler i virksomheden, skal der årligt ske en indeksering (forrentning) af feriemidlerne.
Indekseringen reguleres med en procentsats svarende til lønudviklingen. Lønmodtagernes Feriemidler vil oplyse om den givne procentsats.
Den første beregning af indeksering er 31. maj 2021 og er på 1,5%. Efterfølgende vil det ske inden udgangen af juli måned hvert år.

(Offentliggjort den 4-8-2021)

]]>
Kontrollere din beregning af fri bil https://oernes.dk/2021/08/04/husk-at-kontrollere-din-beregning-af-fri-bil/ Wed, 04 Aug 2021 11:08:17 +0000 https://oernes.dk/?p=2415 Ændring af reglerne om beskatning af fri bil fra 1. juli 2021

Ændringerne får betydning for alle, som bliver beskattet af fri bil for 2021 og frem, idet der sker ændringer for de kommende år og frem til 2025.

Der skal foretages ændringer i lønnen for juli 2021 for alle berørte medarbejdere og herefter hvert år den 1.januar.

I beskatningen af fri bil indgår både anskaffelsessummen og miljøtillægget (den årlige ejerafgift ekskl. eventuel udligningsafgift for visse dieselbiler/privatbenyttelsesafgift og inkl. eventuel partikelfilterafgift for dieselbiler).

Efter de gældende regler sker beskatningen baseret på anskaffelsessummen som 25 % af bilens værdi op til kr. 300.000 og 20% af værdien herover. Fra 1. juli 2021 vil satsen op til kr. 300.000 blive nedsat med 0,5% årligt fra 2021 til 2025, og satsen over kr. 300.000 vil blive forhøjet med 0,5% årligt.

Fra og med 2025 vil der således være én fælles beskatningssats på 22,5%, uanset om grundlaget er under eller over kr. 300.000.

Efter de gældende regler sker beskatningen baseret på miljøtillægget som bilens ejerafgift med tillæg af 150%. Fra 1/7 21 forhøjes dette tillæg til 250% og forhøjes herefter til 350%, 450%, 500%, 600% og 700%.

Ændringerne kan skitseres således:

Herudover er Motorstyrelsen ved at genberegne registreringsafgiften for biler, som er indregistreret den 18/12 20 og senere. Da registreringsafgiften også indgår i beskatningsgrundlaget, kan dette få betydning, idet ændringer skal foretages med tilbagevirkende kraft fra den måned, hvor bilen blev leveret.

Der sker desuden også ændringer for arbejdsgiverbetalt lade stander på privatadressen for elbiler, idet den tidligere har skullet indgå i beskatningsgrundlaget sammen med installationsudgifterne. Fra 1/7 2021 er det ikke længere gældende.

(Offentliggjort den 4-8-2021)

]]>
Ekstra fradrag ved indbetalinger til pensioner https://oernes.dk/2019/12/17/ekstra-fradrag-ved-indbetalinger-til-pensioner/ Tue, 17 Dec 2019 12:42:20 +0000 https://oernes.dk/?p=2218 Fra og med indkomstår 2018 har alle, som har indbetalt til privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger fået et ekstra ligningsmæssigt fradrag (Ekstra pensionsfradrag).

Fradraget bliver beregnet ud fra de til Skat indberettede beløb på pensionsordninger med løbende udbetalinger, ophørende/rate og livsvarig. Der beregnes ikke af indbetalinger på aldersopsparing.

Fradraget beregnes således:

Under 15 år til pensionsalder: 2018 2019 2020
    Beregningsgrundlag,  max. 70.000 71.500 73.500 (pt.ikke fastlagt)
    Beregningsprocent 20% 22% 32%
    Max. ekstra pensionsfradrag 14.000 15.730 23.520
    Skatteværdi ca. 3.640 4.090 6.115
Over 15 år til pensionsalder: 2018 2019 2020
    Beregningsgrundlag,  max. 70.000 71.500 73.500 (pt.ikke fastlagt)
    Beregningsprocent 8% 8% 12%
    Max. ekstra pensionsfradrag 5.600 5.720 8.820
    Skatteværdi ca. 1.460 1.490 2.290

 

Det ekstra pensionsfradrag er indført for at gøre det endnu mere attraktivt at spare op til pension for alle. Samtidig er det bygget sådan op, at jo tættere du er på pensionsalderen, des mere vil fradraget spare dig for i årlig skattebetaling.

 

Er der noget jeg skal være opmærksom på?

Kan fradraget overføres mellem ægtefæller?

Gælder fradraget for arbejdsmarkedspensioner?

Hvor meget skal jeg indbetale i pension for at få max. fradrag?

 

Kan du selv besvare de spørgsmål?

Ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en nærmere drøftelse af dine muligheder for at udnytte det ekstra pensionsfradrag.

 

Lotte Jensen

Registreret Revisor, medejer

(Offentliggjort den 17-12-2019)

]]>
Tast selv koder til SKAT https://oernes.dk/2019/12/05/tast-selv-koder-til-skat/ Thu, 05 Dec 2019 06:09:03 +0000 https://oernes.dk/?p=2208 Fra 6. juli 2020 afskaffes tast-selv koden som adgang til Skattemappen for borgere.

Du vil nu som borger ikke længere kunne få adgang til oplysninger i Skattemappen med tast-selv koden.

 

Er du borger, som er fritaget for digital post, vil adgangen til skattemappen dermed lukke ned pr. 6. juli 2020. Hvis du ønsker at en anden person skal have adgang til oplysningerne i Skattemappen er det muligt at autorisere vedkommende i skattemappen indtil 5. juli 2020.

Alle øvrige borgere skal fremover benytte NemID eller digital signatur ved adgang til Skattemappen.

 

Tast selv koden for erhverv afskaffes ikke pr. 6. juli 2020.

 

Lotte Jensen

Registreret Revisor, Medejer

(Offentliggjort den 5-12-2019 – opdateret den 17-12-2019 – dato for udfasning ændret)

]]>
Forskudsopgørelse 2020 https://oernes.dk/2019/11/28/forskudsopgoerelse-2020/ Thu, 28 Nov 2019 08:21:41 +0000 https://oernes.dk/?p=2206 Forskudsopgørelsen 2020 er nu tilgængelig på skat.dk.

Det er en god ide at tjekke forskudsopgørelsen, da den danner grundlag for den skat du skal betale i 2020. Læg især mærke til:

  • om din lønindkomst er sat for højt
  • om dit overskud af virksomhed er sat for højt
  • om du har fået mindre renteudgifter (har omlagt lån)
  • om du har skiftet arbejde og ændret befordringsmønster

Hvis du modtager pension er det vigtigt, at alle dine indkomster er så korrekte som muligt, da udbetaling af pension og pensionstillæg beregnes på grundlag af forskudsopgørelsen.

Vi er naturligvis klar til at hjælpe dig med en evt. ændring af din forskudsopgørelse.
Lotte Jensen
Registreret Revisor, Medejer

(Offentliggjort den 28-11-2019)

]]>
Nyt gratis arrangement om den nye ferielov https://oernes.dk/2019/10/31/nyt-gratis-arrangement-om-den-nye-ferielov/ Thu, 31 Oct 2019 12:45:57 +0000 https://oernes.dk/?p=2184 Alle virksomheder der har ansatte bliver berørt af den nye ferielov.
Nu er vi begyndt på “indfrysningsperioden”.

Derfor sætter vi fokus på hvad det betyder det for din virksomhed og hvad skal din virksomhed være særlig opmærksom på?

Arrangementet afholdes onsdag den 13. november 2019 kl. 16.30 – 18..30 i Nørre Vedby Hallen, Vigvej 8, 4840 Nørre Alslev.
Tilmelding her.

]]>
Skal du foretage låneomlægning af dit realkreditlån? https://oernes.dk/2019/08/26/skal-du-foretage-laaneomlaegning-konvertering-af-dit-realkreditlaan/ Mon, 26 Aug 2019 10:01:14 +0000 https://oernes.dk/?p=1961 Lånemarkedet for realkreditlån er konstant i forandring. I Danmark har vi i mange år haft et meget lavt renteniveau og der er mange valgmuligheder når det drejer sig om valg af lån herunder lån med fast rente og variabel rente. Der bliver jævnligt sat nye rekorder for de lave renter.

Eksempler herpå er 10 årige fastforrentede lån med en rente på 0% og 30 årige fastforrentede lån med en rente på 0,5%. Herudover kommer naturligvis bidragssatserne.

Hvorvidt en låneomlægning kan betale sig afhænger af udviklingen i obligationskurserne og renteniveauet. Når renterne falder stiger kurserne og omvendt.

Konverteringsgevinster er mulige.

Har du allerede et realkreditlån og renteniveauet er faldende kan der ved at omlægge til et lån med lavere rente opnås lavere ydelse. Restgælden bliver sandsynligvis større men med den lavere rente kan du f.eks. afdrage lånet hurtigere ved at betale mere i afdrag fordi der spares renter. Der skal dog større renteændringer til og lånet skal have en vis løbetid for at omlægning kan betale sig (nedkonvertering).

Ved forventninger om stigende renter har du f.eks. mulighed for at skære en del af obligations-gælden væk ved at omlægge lånet til en højere rente idet kurserne falder ved stigende renter (opkonvertering).

Det er blevet mere almindeligt at foretage låneomlægninger med jævne mellemrum.

Man bør hver gang det overvejes at omlægge lån huske på de omkostninger, det kostede ved sidste omlægning, om de er tjent hjem. I modsat fald skal disse omkostninger tages med i beregningen ved vurderingen i forbindelse med den nye omlægning.

Formålet ved omlægning af realkreditlån omfatter bl.a. opnåelse af lavere rente og dermed ydelse, nedbringelse af restgælden, risikoomlægning hvor der tages hensyn til din livssituation herunder skift mellem variabel og fast rente og løbetidstilpasning.

Følgende faktorer har bl.a. betydning ved vurderingen af om det kan betale sig at omlægge lån:

• lånetype (fast/variabel rente, lån med/uden afdrag osv.)
• løbetid (hvor længe er løbetiden på nuværende lån)
• tidshorisont (hvor længe forventer du at bo i din bolig)
• restgælden på lånet
• omkostninger ved låneomlægningen herunder kurstab

Ved korte restløbetider og lave restgældsbeløb kan det ofte ikke betale sig at omlægge lån.
Lån med en lav kurs er ofte ikke attraktive på grund af det store kurstab. Jo tættere på kurs 100 lånet optages til des bedre.

Udgangspunktet for en vurdering af muligheden er en sammenligning af dit nuværende lån med det nye/påtænke. I praksis kontaktes banken/realkreditinstituttet som anmodes om et lånetilbud. Her ses på nutidsværdien af de fremtidige ydelser for henholdsvis det gamle og det nye lån.

Du er velkommen til at kontakte os såfremt du har brug for at rådgivning vedrørende låneomlægninger.

Henrik Leire
Registreret Revisor, Medejer

(Offentliggjort den 26-8-2019)

]]>
Forældrekøb https://oernes.dk/2019/08/22/foraeldrekoeb/ Thu, 22 Aug 2019 07:52:31 +0000 https://oernes.dk/?p=1950 Forældrekøb er når du køber en ejendom for at leje den ud til dit barn.

Det betyder at man som forældre skal beskattes af huslejeindtægten minus de udgifter man har haft til almindelig drift af ejendommen (ejerforening, almindelig vedligeholdelse, ejendomsskat, revisor mv.).

Har man udgifter til større forbedringer, kan man ved erhvervelse af en ejerlejlighed få fradrag for udgifter til istandsættelse, med 25 % af den forventede huslejeindtægt. Dette gælder de første 3 år af ejer tiden.

Ved beskatning kan man med fordel anvende virksomhedsordningen, hvor en af fordelene er at renteudgifter kan fratrækkes i den personlige indkomst, i stedet for som kapitalindkomst. Dette giver typisk en skattebesparelse på mellem 7 – 14 %.
En anden fordel i virksomhedsordningen er, at man kan udskyde beskatningen af et evt. overskud, mod en aconto skat på 22 %. Betaler man topskat kan man altså udskyde beskatningen, med op til 34 %.

Når ejendommen skal sælges, kan der være en fortjeneste. Denne fortjeneste er skattepligtig, da man ikke selv har boet i ejendommen.
Man kan vælge at overdrage ejendommen til sit barn, til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 %, for herved at begrænse avancen og beskatningen af denne.
Senere vil barnets salg af ejendommen typisk være skattefrit, da denne har boet i ejendommen.

Ovenstående gælder i øvrigt også ved omvendt forældrekøb, hvor barnet køber en ejendom med sine forældre som lejere.

Vi sidder naturligvis altid klar til at uddybe og rådgive, hvis det skulle have interesse.

(Offentliggjort den 22-8-2019)

]]>